Menu
 

Hverdag og fritid

Hverdagen er præget af et målrettet arbejde med træning af selvværd, socialisering og personlighedsudvikling. Vi arbejder med dette ud fra den enkeltes behov, udvikling, ønsker og evner.

Vi har en forudsigelig dagsrytme på hverdage.

08.00:
Dagen starter

08.00 - 08.30:
Morgenmøde for personalet og overlap til skolen.

08.30 - 09.00:
Fælles morgenmad for alle elever der går på skolen. 
De elever der ikke går på skolen spiser morgenmad på opholdsstedet.

08.30 - 14.30:
Skolegang afbrudt af frokostpause fra 12.00 til 12.45.

14.45 - 15.15:
Rengøring af ansvarsområder.

15.15 - 22.00:
Fritid

22.00:
Godnat hvorefter de unge befinder sig på deres egne værelser for natten.

Der er naturligvis altid en nattevagt til rådighed i huset, som kan hjælpe og tage hånd om eleverne i løbet af natten, hvis de f.eks. bliver syge, angste eller lignende.

Eleverne bestemmer selv over fritiden, inden for de rammer, som vi har aftalt i handleplanerne. Mulighederne er mange og vi tager gerne eleven i hånden, indtil han/hun er blevet tryg nok til at handle på egen hånd. Vi har beboermøde i Huset en gang om ugen, hvor både elever og personale har mulighed for at sætte emner til fælles drøftelse.

Karise Ungdomshus yder praktisk og økonomisk hjælp til sport, ridning og andre fritidsinteresser. Vi støtter eleverne i at deltage positivt og aktivt i lokalsamfundets fritidstilbud og aktiviteter.

Vi tilbyder selv gokartkørsel og musikrum.
Vi har et godt værksted til gokarts på Dalbyvej, hvor eleverne hvis de ønsker det kan servicere vores gokarts og tage ud og køre løb et par gange om ugen. Derudover har vi også på Junger Stranges Alle et lille musikstudio, hvor der via en computer og instrumenter kan laves musik.

Vi har et bonussystem, som den enkelte elev kan kvalificere sig til at blive optaget i. Her kan tjenes op til 700,- kr om ugen, hvis der ydes en god arbejdsindsats. Det er ligeværdigt om der arbejdes med hænder eller hoved. Det vil sige, at skoleelever er under samme lønsystem som erhvervspraktikanter.

Om fredagen laver eleverne hovedrengøring af opholdsstedet og beboernes egne værelser.
Når fredagsrengøringen er godkendt, bliver lønnen udbetalt og eleverne kan holde weekend. Der er mulighed for at overnatte hos familie eller venner. Der er også mulighed for at have overnattende gæster. Eleverne skal bare sørge for, at det er aftalt på forhånd. Karise ungdomshus skal altid vide, hvor eleverne er henne, og vi checker altid aftaler med besøgsstedet.

På beboermødet har eleverne indflydelse og kan sige deres mening.

I ferier arrangeres der ture og sammen med skolen laves også arrangementer og spændende oplevelsesture.

hverdag-fritid

Nyheder

Indflytning på opholdsstedet

Den unge får tilknyttet en kontaktperson ved indflytning, som er ansvalig for handlingsplanen  følges.

Kontaktpersonen...

  • er den unges sikkerhedsventil og mentor