Botræning - Dalbyvej

Opholdsstedet Karise Ungdomshus tibyder botræningsforløb i vores afdeling på Dalbyvej. Vores botræning er målrettet unge mennesker, der har gennemgået et pædagogisk forløb i forbindelse med anbringelse af kortere eller længere varighed, og som nu skal lære at stå på egne ben og tage ansvar for egen tilværelse.

Botræningen tilbydes i udkanten af Karise, hvor vi råder over eget hus med lejligheder. De unge tilbydes selvstændige lejligheder i det omfang dette vurderes at være en egnet løsning. Derudover rådes der over en fælles lejlighed, hvor det er muligt at bo to unge, med eget værelse og fælles arealer. Udgangspunktet er, at de unge mennsker klarer hverdagen selv, og at Karise Ungdomshus tilbyder dagligt tilsyn, pædagogisk rådgivning og samvær i det omfang dette skønnes hensigtsmæssigt. Der arbejdes med fokus på de relevante og aftalte indsatsområder, der ofte kredser om emner som økonomi, indkøb og madlavning, skole/uddannelse/erhverv, familie og netværk, fritid, sundhed og der dertil hørende underkategorier.

Samtidig er det muligt for de unge, at deltage i Karise Ungdomshus fælles aktiviteter, og vi arbejder på at understøtte deres fortsatte plads i det fællesskab, samtidig med at vi understøtter deres orientering mod en mere selvstændig fremtid. 

Opholdsstedet Karise Ungdomshus står med sine erfarne medarbejdere og professionelle tilgang til opgaveløsningen, som garant for et udviklende botræningsforløb af høj kvalitet.

Prisen for botræningsforløb fastsættes individuelt.